Er du eksisterende Windows-bruger, kan du når som helst blive mødt med Windows browservalg under en systemopdatering. Skal du til at installere Windows på en ny maskine, kommer du til at møde det undervejs i installationen.
Så der er ingen vej uden om. Efter strenge ordre fra EU-kommisionen må Microsoft ikke længere præinstallere deres Internet Explorer som standard på de europæiske Windows-udgaver. Så du skal altså vælge, hvilken browser du vil have på din maskine. Du kan selvfølgelig sagtens have flere - hvilket i mange tilfælde vil være en god ide - men de fleste vil formentligt have en særlig browser, de bruger som standard.
I det følgende vil vi forsøge at guide dig frem til den, der er helt rigtig til dig.
´
Internet Explorer: Den solide men gumpetunge
kæmpe
Internet Explorer kan på sin vis
betragtes som browsernes pendant til Mærsk. Solid og stabil men en
anelse konservativ og gumpetung. Det er den sikreste browser på
markedet. Til internetshopping og netbank er den derfor det oplagte
valg. På hastighedsfronten er den langt fra den stærkeste, og det er
mange år siden den har haft noget særligt at komme med i forhold til
spændende nye features. Med version 8 er der imidlertid strammet op og
Internet Explorer 9 skulle blive endnu bedre. IE er dermed igen ved at
ligne en god og tidssvarende – om end lidt kedelig – browser.
Firefox: Ildræven med de mange muligheder
Mozillas Firefox er den største konkurrent til
Internet Explorer og har længe været det populære valg hos dem, der blev
trætte af Internet Explorer og ønskede noget, der var lidt mere
spændende og fremme på beatet. Ildræven har da også mange fordele.
Hastigheden er glimrende, sikkerheden er upåklagelig og mulighederne for
at tilpasse og udvide er nærmest uendelige. De mange tusinde add-ons,
der gratis kan tilføjes er således et kæmpe plus, og det der gør Firefox til den
mest alsidige browser på markedet.
Chrome:
Nettet på den nemme måde
Hvis nogen
kender nettet er det Google. IT-giganten har i forvejen defineret en
betragtelig del af vores internetvaner, så hvad er mere naturligt, end
at de giver os det ultimative værktøj til at udnytte dem. Første gang du
møder Chrome, tænker du måske, at browseren virker lidt for simpel til
at dække dine behov. Men prøv at arbejde med den og se, om den ikke lige
præcis giver dig det du skal bruge uden overflødigt udenomspjank.
Websøgning foregår fra adresselinjen, bogmærkemenuen er enkel og
overskuelig, og der er ikke ligegyldige ikoner, der fylder op. Chrome
har hidtil ligget overlegent i front på hastighedsfronten, men har nu
fået konkurrence fra Norden.
'
Opera: Den
fjerlette fjeldnisse
Norske Opera hævder nu at have overtaget førstepladsen som den hurtigste browser. Om det er
sandt, skal vi ikke kunne sige, men Opera giver i hvert fald rigtig fine
muligheder for at surfe hurtigt og flydende på nettet, selv på svage
computere med langsomme forbindelser. Det sørger Turbo-funktionen for.
Ligesom på Chrome får du desuden en overskuelig brugerflade, der dog
giver flere muligheder for at justere og tilpasse. Unite-funktionen er en unik egenskab, der lader dig
dele filer direkte over browseren og streame medie-indhold til andre
computere eller bærbare enheder.
Safari:
Letvægtsbrowser med Mac-attitude
Hidtil
var Safari kun relevant for dem på Mac. Nu er den imidlertid også
tilgængelig for pc-brugere. Bortset fra det umiskendelige Mac-look
tilføjer den ikke meget nyt i forhold til de andre browsere, men er
yderst simpel og brugervenlig at arbejde med, præcis som vi kender det
fra Jobs og æble-holdet. På hastighedsfronten er den desuden en af de
absolut stærkeste.
De andre: Outsidere
med hver sine styrker
Selvom de fem vi
her har nævnt er de ubetinget største, er der også andre browsere
derude. Windows’ browservalg giver dig mulighed for at vælge 7 mindre af
slagsen, og hvem ved - selvom de ikke er de største er det måske lige
netop en af disse, der passer bedst til dine behov.
Maxthon er en kinesisk browser bygget over IE, der
rummer rigtig mange spændende muligheder, mens Flock er en mere
begrænset brower, som er optimeret til sociale netværk. Avant Browser er en velfungerende men ret basal browser, mens K-Meleon og Sleipnir er hurtige og fleksible browsere med gode tilpasningsmuligheder. AOL er en lidt konservativ men ganske udmærket browser, mens SlimBrowser er en hurtig og sikker browser med mange nyttige funktioner til at gøre
weboplevelsen mere enkel og ubesværet.
Held og lykke med valget!