gif
gif
gif
gif

Prissøgning
 
Prøv vores helt nye pristjek og undgå at betale for meget for dit næste it-indkøb!

Genveje
Gå til forsiden
IT-Doktor
VIP-klub




Sponsor
Sammenlign Windows 7 og Playstation 3 priser



Sponsor
Køb harddisk og grafikkort til din PC her!

Sponsor
Brug for nyt Webhotel eller VPS?



 Nyheder
10-03-2010 08:00 Se denne artikel på Alt om DATA
Kræs for øregangen
Af Lars Bennetzen

Lyden omgiver dig i sandhed i de nye hovedtelefoner fra Creative. Alt om DATA har kigget nærmere på et sæt hørebøffer til gameren, der vil have det bedste til det hele

Leveret af: Alt om DATA
Klik for stort billede
Annonce

Det er ikke noget nyt at se hovedtelefoner fra Creative, men de to sæt, som Alt om DATA har kigget nærmere på, er alligevel noget helt anderledes. Fatal1ty MKII og Areana Surround har et design, som vi aldrig har set på et sæt hovedtelefoner fra Creative før.

Det nye design skal Creative have rigtig meget ros for. Det er ungdommeligt, frisk og klart anderledes, end noget vi har set før fra dem. Væk er de store klodsede og traditionelt designede hovedtelefoner, ind kommer friske farver, elegant design og en rigtig god pasform.

Sidder godt på hovedet

En stor del er fælles for de to headsets, hvorfor vi kigger på disse træk samlet, og som du sikkert har gættet, så er designet en af dem. Begge har også en mikrofon, der kan tilsluttes og fjernes efter behov. Denne mikrofon er meget fleksibel og kan formes så den sidder lige, som det passer brugeren - et rigtig smart træk fra Creative.

Pasformen er ligeledes helt i top, vi afprøvede begge sæt hovedtelefoner, både med og uden briller på. Fatal1ty var klart det mest behagelige selv med briller på. Bevares, efter et stykke tid kunne vi godt mærke et lettere pres på brillerne men ikke noget, der kom på linje med, hvad vi før havde mærket.

Areana er af uvist hvilke årsager, noget strammere. Om det skyldes produktionen, eller om det er med vilje, må stå hen i det uvisse. Men klart var det, at det hurtigere kunne mærkes på hovedet, specielt når vi brugte briller.

Meget forskellige lyd-kvaliteter

Fatal1ty er rendyrket »plug and play«. Der er absolut intet, der skal installeres, bare slut det ene stik til headphone-stikket og det andet til mikrofonstikket, og du er klar til at bruge det. Her er Areana knapt så enkelt. Der skal nemlig installeres såvel de nødvendige drivere, som et par småprogrammer, der giver den størst mulige udnyttelse af hovedtelefonerne.

Fatal1ty MK II

Fatal1ty blev derfor de første, vi lyttede til, og med det samme var vi imponerede. De gav en meget behagelig lyd, og i vores spil virkede den meget ægte.

Vi afprøvede dem også sammen med musik, og så længe det var hård rock gik det også fint. Men det var tydeligt, at de ikke var beregnet til musik. Lyden var som sådan fin, men dér havde vi klart hørt bedre. Vi kunne dog rigtig godt lide dem, og vi ville ikke have problemer i at lytte til musik i dem over længere tid.

Helt anderledes var oplevelsen med Areana. Via den medfølgende software, er der et par af Creatives lydforbedringersteknologier, som burde gøre lydoplevelsen bedre. Blandt andet lover Creative kunstig Surround Sound, og de har deres X-Fi-teknologi, der gør lyden mere klar og udtalt. Der er også et program, Alchemy, med, som giver EAX-muligheder i spil.

Vi startede med at lytte til musik, og her blev vi rigtig glædeligt overraskede. Uanset om vi lyttede til klassisk, vokal, jazz eller rock, så kunne vi finde en indstilling, der gav musikken fylde og den klang, vi gerne ville have. Det er værd at bemærke, at prisen er noget lavere på disse headsets, end de meget dyre headsets specielt beregnede til musik.

Areana Surround

Helt så positivt var oplevelsen dog ikke i spil. Godt nok var lyden god, men sammenlignet med hvad vi lige havde prøvet med Fatal1ty, så manglede der noget. Det var som om alle de forbedringer, som den medfølgende software gav, faktisk gjorde lyden for kunstig. En ting var dog god, og det var den surround sound effekt, vi kunne få frem med softwaren. Den var helt klart et stort plus.

Hvis vi skulle vælge mellem de to sæt hørebøffer, så ville vi klart vælge Fatal1ty. De er mere behagelige at have på, der skal ikke installeres noget på computeren, og samlet set så lyder de faktisk lidt bedre. Men trods alt er det to gode sæt hovedtelefoner som Creative her har sendt på markedet.

Tip en ven Tip en ven    Udskriv Udskriv    Diskuter Diskuter nyheden
 
 
 
 
Tilbage Flere Nyheder...


Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig "Update" og få gratis tech-nyheder på alle hverdage. Læs mere om Update her.






Andre sites fra Audio Media A/S gif gif Alt om DATA gif T3 gif Datatid
gif gif